Made With Creative Commons oversættes til indonesisk


Made With Creative Commons, som vi udgav i 2017, er siden udgivelsen blevet bearbejdet vidt og bredt i hele verden. Noget som er muligt på grund af den åbne licens, den er udgivet under, og som vi som forlag i høj grad opfordrer til: Spred, del og remix den!

Seneste skud på stammen af internationale bearbejdelser er en fantastisk indsats fra en gruppe i Indonesien, som igennem de seneste måneder har oversat hele bogen til indonesisk, og siden har udgivet den digitalt d. 5. april 2019. Udgivelsen blev fejret med et event i byen Yogyakarta med titlen “Kenali Hakmu, Bagikan Karyamu” (på engelsk: “Know Your Rights, Share Your Works”) hvor cirka 100 mennesker deltog (se flere billeder her).

Alle fik en til lejligheden trykt udgave af bogen, og herudover fordeles et parti af bogen til biblioteker rundt omkring i Indonesien. Om alt går vel kan vi dele billeder af dette på et senere tidspunkt.

Stor tak til Hilman Fathoni fra Creative Commons Indonesien (+ team) og Creative Economy Agency of Indonesia for deres store arbejde med oversættelsen og udgivelsen, og for dermed at bidrage til at sprede Sarah og Paul’s værk til et større publikum.

Hent den indonesiske udgave af bogen her: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Made_With_Creative_Commons_-_Panduan_Penerapan_Model_Bisnis_Terbuka_Untuk_Anda.pdf