Beskrivelse
Hvad er kunstnerisk frihed? Noget, man kan tage for givet i de nordiske lande? Ja, vil de fleste sikkert svare. Men måske er det slet ikke sådan. For føles friheden egentlig helt fri, når man som udøvende kunstner gerne vil tækkes store fonde eller veletablerede museer? Hvordan ytrer man sig kunstnerisk, når tiden er hyperfølsom? Og hvor bevæger kunsten sig hen i en digital tidsalder?
Det og meget mere udforsker denne antologi gennem en lang række forskellige tekster. Alle bidragydere har berøring med den kunstneriske frihed – men på hver deres måde, der spænder fra det lovmæssige og praktiske til det personlige og erfaringsbaserede. Som et kalejdoskop viser antologien forskellige muligheder at anskue emnet på.
Antologien strækker sig over 168 sider, er fordelt tematisk i tre kapitler: “Kunstens kritiske stemme”, “Al den kunst vi ikke oplever” og “Kunstens digitale ambivalens”. Den indeholder 23 skarpe essays skrevet af:
Carsten Staur, Anni Syrjäläinen, Sara Whyatt, Frederik Tygstrup, Adelheid Eshitok Seyfarth Gulbrandsen, Khaled Barakeh, Jenni Laiti, Sandra Weil, Ole Reitov, Heiki Riipinen, Anna Juul, Christian Villum, Kristoffer Ørum, Stina Gustafsson, Eline Sigfusson, Signe Wulff.
Bag antologien står a/nordi/c – en tænketank, der i 2021-2023 arbejdede på at bringe kunstverdenens praksis og den politiske virkelighed tættere på hinanden. Bogen udgives af forlaget Ctrl+Alt+Delete Books, og er redigeret af a/nordi/c direktør Eline Sigfusson og journalist Signe Wulff.
Bogen tager fat på:
- hvordan kunstnerisk frihed kan udfordre vores opfattelse af verden.
- konsekvenserne af censur for kunstnere og samfundet som helhed.
- kunstneres brug af deres frihed til at skabe forandring og påvirke samfundet.
- en udforskning af kunstnerisk frihed i forskellige kulturelle kontekster.
- en analyse af de strukturer og systemer, der blev skabt efter 2. Verdenskrig for at værne om kunstens åbne og frie rolle.
- refleksioner over dilemmaer i forhold til ytringsfrihed i kunsten.
- inspiration fra kunstnere, der har brugt deres frihed til at skabe nytænkende værker og udfordre normer.
Udgivelsesdato: Torsdag d. 25. maj 2023.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.