Made With Creative Commons: Ude nu!


Idag udgives ‘Made With Creative Commons’ – en bog om deling skabt af Paul Stacey og Sarah Hinchliff Pearson fra organisationen Creative Commons.

‘Made With Creative Commons’ handler om deling af tekst, musik, data, kunst og meget mere. Mennesker, organisationer og virksomheder i hele verden deler deres indhold ved hjælp af Creative Commons licenser, fordi de opfordrer offentligheden til at genanvende, kopiere og bearbejde deres værker. De er ‘Made With Creative Commons’.

Men hvis de giver deres indhold væk gratis, hvordan tjener de så penge?

Det er det spørgsmål som denne bog har til formål at besvare. Den indeholder 24 eksempler på forskellige måder at ernære sig på ved at dele sit indhold. Den indeholder læring om, hvordan man tjener penge, men også om, hvad deling virkelig går ud på – hvorfor vi gør det, og hvordan det kan bidrage til i økonomien og i verden i det hele taget. Fuld af praktiske tips og inspirerende historier er ‘Made With Creative Commons’ en bog som viser dig hvad det virkelig vil sige at dele.

‘Made With Creative Commons’ kan fra idag, fredag d. 5. maj 2017, købes i alle danske boghandler, samt via vores webshop og på henholdsvis Amazon.com og Amazon.co.uk.